I dette rejseprogram giver Anne-Vibeke dig rejseinspiration til flere destinationer i Thailand, der med god grund er en af de mest populære feriedestinationer i hele Asien.
Landet har både en fængende historie, en fascinerende hovedstad, nogle af de bedste strande i verden begunstiget af et stabilt klima, men også uberørt natur med storslåede nationalparker. Det hele er krydret thaiernes venlige gæstfrihed, som måske er den fineste i verden. Rejsen begynder i hovedstaden Bangkok, der egentlig betyder Englenes Storslåede By, og blev grundlagt i 1782. En storby fyldt med kontraster i form af moderne skyskrabere, de smukkeste templer, der pirrer ens nysgerrighed både ift. at lære mere om religion, men også bare nyde den fredelige stemning, der er ved templerne.
Anne-Vibeke besøger de populære templer som Wat Pho og Wat Arun, men tager også på langbådstur gennem Bangkoks imponerende flodsystem, hvor der også er flydende markeder. Det thailandske køkken har det bedste ry, og som noget særlig besøger Anne-Vibeke særligt gadekøkkener, der er særligt udvalgt af Michelin, fordi de er tro med det simple udekøkken. Herfra fortsætter rejsen til floden Kwai med den verdenskendte bro af sammen navn. Fra et flydende hotel på floden besøges Mon-stammen, krigskirkegården i Kanchanaburi og en togtur på ”Dødens Jernbane”.
Sidste stop på rejsen er feriebyen Hua Hin, der har imponerende sandstrande og skønne resort, men også en masse fine oplevelser som markeder, buddhaer og nationalparkerne Khao Sam Roi Yot og Kui Buri med Thailands største bestand af asiatiske elefanter. Sidst, men ikke mindst, tager Anne-Vibeke på en kort vandretur til et sted, der vil overraske de fleste.
Læs mere om rejsetips til Thailand på www.AnneVibekeRejser.dk
Se programmet allerede nu på dk4.tv
Se programmet allerede nu på dk4.tv