Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Koncert med Mathilde Falch - Live fra Studio 55 Foto Mads Black Ifversen

Koncert med Mathilde Falch - Live fra Studio 55

Hun har selv banet vejen for sin karriere og springer på mange måder ikke over, hvor gærdet er lavest, men efternavnet kan hun dog ikke løbe fra. 

Mathilde Falch har siden sin første single "Måske om 5 år", der udkom i 2008, turneret landet rundt med egne sange og langsomt samlet sig en trofast fanskare.

Hendes tekster er hudløse og tænksomme og hun er ikke bange for at bruge sig selv. Da hun var teenager fik hun en alvorlig spiseforstyrrelse og var indlagt på psykiatrisk hospital, Hun har valgt at være åben om det og er en formidabel ambassadør for Landsforeningen SIND. Det er vigtigt for hende at nedbryde tabuerne, og det gør hun med sin musik.

I koncerten, der er optaget i 2016, kan man bl.a. høre sange fra albummet ”Alle taler”. Mathilde Falch leverer iørefaldende rock, lige fra hjertet. Siden er der kommet flere albums til - og hun kan også opleves rundt på landets spillesteder og festivaler.

Medvirkende:
Vokal/guitar Mathilde Falch, guitar Christian Ki, bas Jeppe Thiesen, trommer Adam Winberg, keyboard Tobias Stærbo, kor Charlotte Schltz.


Se et spot for programmet her:

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.